Gå til indhold

Her er en guide til dig, der er nyuddannet

Du er nyuddannet og skal modtage dagpenge, og vi står klar til at hjælpe dig med at navigere rundt i regeljunglen. 

Der er mange ting at holde styr på i de første dage, du er ledig. Derfor har vi lavet en guide til dig, der lige er blevet ledig som nyuddannet. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på 70 10 00 18. Vi sidder klar til at rådgive dig.

Guide - nyuddannet

Klik her hvis du ikke har været studiemedlem

1. Skift status

Nyuddannet? Husk at skifte din status fra studerende til nyuddannet hos os senest 2 uger efter endt uddannelse.

Skift status

Du skal skifte status uanset om du er i job, ledig, læser videre eller er på barsel.

Er du ikke medlem? Meld dig ind som nyuddannet, og gør krav på din ret til dagpenge 1 måned efter afsluttet uddannelse. Det skal du gøre senest 14 dage efter, du har modtaget din afsluttende karakter.

Bliv medlem

Medlem af en anden a-kasse og vil du at skifte til Lærernes a-kasse?

Skift til Lærernes a-kasse

Du skal ikke melde dig ud af din nuværende a-kasse, når du skifter til Lærernes a-kasse. Det eneste du skal gøre, er at melde dig ind hos os, så klarer vi resten for dig. Dine rettigheder følger med over til os fra din nuværende a-kasse.

2. Meld dig ledig og opret et CV

Meld dig ledig på jobnet.dk den første hverdag efter din sidste eksamen. Det vil sige på din første dag som ledig. Du kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du har tilmeldt dig jobcenteret.

Efterfølgende skal du oprette et CV på jobnet.dk. Det har du 2 uger til. Du skal aktivere CV’et, når det er oprettet. Vi godkender derefter dit CV. Hvis vi er i tvivl om noget, kontakter vi dig inden vi godkender CV’et.

CV’et skal indeholde:

  • Dine kvalifikationer
  • Tidligere erfaringer
  • Uddannelse
  • Kontaktinformationer
  • Hvilke jobs du søger

3. Udfyld ledighedserklæring

Du skal udfylde en ledighedserklæring for nyuddannede. I ledighedserklæringen skal du blandt andet angive din første dag som ledig, information om dit uddannelsessted og eventuelle studiejobs. Først når vi godkender din ledighedserklæring, kan du modtage dagpenge. Har vi brug for mere information, kontakter vi dig.

Udfyld ledighedserklæring for nyuddannede

4. Søg job fra den dag, du har meldt dig ledig

Du skal søge flere opslåede fuldtidsstillinger hver uge. Det skal du registrere i Jobloggen på Jobnet hver uge, ellers kan det have konsekvenser for dine dagpenge. Hver måned skal du også lægge 2 ansøgninger op på Jobnet, hvor du vedhæfter kopier af ansøgningerne. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet med dags varsel. Det betyder, at du skal kunne starte på et fuldtidsjob med dags varsel. 

5. Hver måned skal du udfylde dit dagpengekort

Dagpengekortet er først tilgængeligt, når din ledighedserklæring er godkendt. Dagpengekortet åbner den 6. sidste hverdag i måneden. Klik her og se udbetalingskalenderen. På dagpengekortet fortæller du os om, du har været syg, holdt ferie, arbejdet eller haft andre aktiviteter i den pågældende måned. Du har altid 1 måned og 10 dage til at udfylde dagpengekortet. Vi anbefaler, at du udfylder dit dagpengekort den dag, kortet åbner, så sikrer du dig, at dine dagpenge står på din konto d. 1. i hver måned.

Til dagpengekort

6. Du skal deltage i møder både hos jobcenteret og hos os

Du skal deltage i møder, som både jobcentret og Lærernes a-kasse indkalder til. Du skal også deltage i de tilbud og aktiviteter, som du aftaler med jobcenteret. Hvis du ikke møder op til de indkaldte møder, tilbud eller aktiviteter, har det konsekvenser for dine dagpenge.

Dit første møde hos os er velkomstmødet. Det indkalder vi dig til senest 14. dage efter at du har meldt dig ledig. I mødeindkaldelsen kan du se, hvad du skal forberede inden mødet, sådan at vores møde bliver så udbytterigt for dig som muligt. Mødet afsluttes med, at vi laver en plan for din jobsøgning.

Efter dit første møde hos os og i jobcenteret, skal du selv booke dine møder. Du får besked, når det er tid til at booke samt en frist, som du skal booke inden for. Overholder du ikke fristen, bliver du afmeldt som ledig på Jobnet. Bliver du afmeldt som ledig, skal du selv melde dig ledig igen. Derefter bliver du bedt om at booke et nyt møde. 

Bliver du syg eller skal du til jobsamtale eller på arbejde, tæller det som lovligt fravær, så længe du aflyser mødet med dem, der har indkaldt dig. 

Se oversigt over møder

7. Tjek din post fra os dagligt

Det er vigtigt, at du tjekker dagligt, da du kan risikere at blive indkaldt til møder med dags varsel. Bemærk at kommunikation mellem dig og os foregår via vores hjemmeside. Log ind her og se din post. Du skal også tjekke post fra jobcenteret dagligt. Kommunikation mellem dig og jobcenteret foregår på Jobnet og via digitalt post fra det offentlige. Du kan f.eks. læse din digitale post via e-Boks.

Læs mere om dagpengereglerne og reglerne for jobsøgning som ledig.

8. Ferie og sygdom

Bliver du syg, skal du melde det på Jobnet. Husk at melde det igen, når du er blevet rask.

Skal du holde ferie, skal du melde det på Jobnet senest 14. dage før, du starter din ferie. Hvis du ønsker at holde ferie i udlandet, mens du er ledig, skal du huske at melde det. Når du holder ferie, modtager du ikke dagpenge. 

Snart i job?

Hvis du er nyuddannet, og kun skal være på dagpenge i en kort periode, indtil du starter en fuldtidsstilling, kan du søge om mindre intensiv indsats gennem dit jobcenter. Hvis der er mindre end 6 uger til du starter en fuldtidsstilling, og du har fået din kontrakt, kan du blive fritaget for at søge arbejde og deltage i møder i a-kassen og jobcenteret. For at kunne modtage dagpenge, mens du er på mindre intensiv indsats, skal du fortsat opholde dig i Danmark og have et aktivt CV på Jobnet. Kontakt dit jobcenter for at søge om mindre intensiv indsats.

Er du i tvivl om det mindste, så ring til os på 70100018. Vi sidder klar til at hjælpe dig.