Gå til indhold
8. juli 2024

Her er de 10 mest efterspurgte kompetencer

Vi er dykket ned i tallene, og har fundet de 10 mest efterspurgte kompetencer i undervisningsbranchen. Scroll ned på siden, for at se overblikket.

Vi har delt kompetencerne op i hårde og bløde kompetencer. 
De hårde kompetencer henviser til det, som man typisk kan eksamineres i. Det kan fx være undervisningsfag/linjefag som matematik, læseforståelse, undervisning i dansk som andetsprog og fremmedsprog for at nævne nogle få. Bløde kompetencer er derimod personlighedstræk og egenskaber, der er mindre målbare, men absolut lige så vigtige. Du finder overblikket nederst på siden.

Hvem dækker statistikken over?
Statistikken dækker over folkeskolelærere, friskolelærer, efterskolelærere, erhvervsskolelærere, faglærere, sproglærere og lærervikarer. Det er størstedelen af vores faglige afgrænsning i Lærernes a-kasse.

 

Det er vigtigt med de rigtige kompetencer, og særligt når det gælder undervisningsfag/linjefag. Og hvad der er endnu mere vigtigt, er at kunne læse ud af et jobopslag, hvad der er need to have og hvad der er nice to have for arbejdsgiveren

Anne Kathrine Sonnichsen, job- og karrierekonsulent

Hvor vigtigt er det med de rigtige kompetencer, når man søger en stilling?
Spørger man vores job- og karrierekonsulent Anne Kathrine Sonnichsen, er det vigtigt med de rigtige kompetencer:

”Det er vigtigt med de rigtige kompetencer, og særligt når det gælder undervisningsfag/linjefag. Og hvad der er endnu mere vigtigt, er at kunne læse ud af et jobopslag, hvad der er need to have og hvad der er nice to have for arbejdsgiveren. Man kan heller aldrig vide præcis, hvordan ansøgerfeltet ellers ser ud. Derfor kan det i nogle tilfælde godt betale sig at søge et job, selvom man ikke kan vinge alle de efterspurgte kompetencer af – og hvis du er i tvivl, har du alletiders åbning til at ringe til skolen og skabe en god kontakt”

Er du i tvivl om, hvordan du afkoder et jobopslag, er du altid velkommen til at kontakte din job- og karrierekonsulent, der er klar til at hjælpe.

Statistikken er fra Kompetenceværktøjet, som er en nylanceret databank fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

Top 10: Hårde kompetencer
Top 10: Bløde kompetencer

Læs mere om