Gå til indhold

Bliv trainee som nyuddannet lærer

Som nyuddannet og medlem Lærernes a-kasse, har du mulighed for at komme i et traineeforløb. Et traineeforløb øger dine muligheder for at komme hurtigere i job.

Traineeforløbet består af 2 dele:

Et undervisningsforløb, hvor du bliver klædt på til jobsøgning samt et fagrelevant kursus om bl.a. professionel relationskompetence, klasseledelse og konflikthåndtering. Forløbet giver dig nye kompetencer til dit CV samt muligheden for at sparre med andre i samme situation som dig.

Som trainee kommer du også i praktik på en skole i 4 – 8 uger og arbejder sammen med en fasttilknyttet lærer. Det styrker både din erfaring, dit CV og dit netværk, samt giver dig indblik i den konkrete skole og deres måde at arbejde på. Skolen lærer dig at kende, og du står stærkere næste gang de skal bruge en lærer.

Traineeforløbet er til dig, der er nyuddannet, ledig og på dimittendsats. Du vil modtage dagpenge under traineeforløbet. Lærernes a-kasse betaler for kursusudgifterne.

Kontakt din job- og karrierekonsulent for tilmelding. Send os besked her eller ring til os på 70 10 00 18