Gå til indhold
11. september 2023

Kunne du overveje at flytte til København for et lærerjob?

Kom til gratis webinar den 6. oktober og bliv klogere på dine muligheder.

Vi inviterer vi til webinar fredag den 6. oktober kl. 10 -12 om jobmuligheder i Københavns Kommune og omegn for dig, der er bosat i en anden landsdel og er uddannet lærer. Vi har både skoleledere og job- og karrierekonsulenter på programmet, hvor du bl.a. bliver klogere på det praktiske som boligsituationen, udgifter til jobsamtaler (vidste du f.eks. at du kan få tilskud til transporten?), hvordan det egentligt står til på de københavnske skoler og meget mere.

Når vi taler om lærermangel, er det på nationalt plan, men lærermanglen er skævt fordelt. Der er flest jobs at få i Københavnsområdet, og selvom ledigheden generelt er lav, har vi flest ledige medlemmer i Jylland, hvor skolelukninger og faldende børnetal er en realitet.

Mange ledige medlemmer vil gerne flytte efter det rigtige job, men vi ved, at det kan være et stort spring at tage. Derfor afholder vi webinar, der kan gøre dig klogere på de mange spørgsmål der følger med, hvis du overvejer at flytte til Københavnsområdet.

Det er vigtigt, at vi faciliterer rammerne således at vores ledige medlemmer, der gerne flytter efter det rigtige job, føler sig klædt på til faktisk at gøre det

Søren Juul Larsen, job- og karrierechef i Lærernes a-kasse

Webinaret bliver afholdt af vores professionelle job- og karrierekonsulenter, der har sammensat et stærkt program, hvor du kan være med, uanset om du har en spirende nysgerrighed på at flytte til København for drømmejobbet, eller du mangler det sidste lille skub, til at tage springet.

Læs det fulde program for webinaret og meld dig til her.