Gå til indhold
12. oktober 2023

Vi skifter IT-system

Det betyder, at du ikke vil kunne logge ind på ”Min Side” via hjemmesiden og appen fra den 7. november kl. 15.30. Vi forventer, at vi er klar til at åbne for login igen mandag den 13. november kl. 9.00. Læs med her, og bliv klogere på hvad det betyder for dig.

Hvad betyder det for dig og din situation?
Det betyder, at det er en god idé at indsende blanketter, breve og beskeder for perioden, inden vi lukker for login den 7. november kl. 15.30. Du vil opleve længere behandlingstid i forbindelse med, at vi overgår til det nye IT-system, men vi bestræber os på at behandle alle jeres henvendelser så hurtigt som muligt efter den 13. november.

Er der helt lukket fra den 7. november til den 13. november?
Du kan stadig ringe til os i åbningstiden, selvom vi har lukket for login på hjemmesiden. Når du ringer til os, får du fat på en af vores medarbejdere i kontaktteamet. Vi laver også en kontaktformular, så du kan skrive til os. Den sørger vi for er tilgængelig på forsiden på hjemmesiden, når vi lukker login.

Det er meget begrænset, hvad medarbejdere i kontaktteamet kan hjælpe med. De kan typisk besvare generelle spørgsmål. Vi har nemlig ikke adgang til informationer i din sag. Medarbejderne i kontaktteamet kan også lægge en besked til din personlige konsulent, som vender tilbage til dig hurtigst muligt efter den 13. november.

Derfor beder vi om, at du overvejer, om din henvendelse kan vente til efter den 13. november. Det vil betyde, at vi kan give dig en bedre service.

Hvad med appen?
Vi udskifter også vores app med en ny og forbedret version. Vi starter med at udskifte appen den 4. november, så vær opmærksom på, at appen ikke er tilgængelig fra den 4. november. Vi forventer at du kan tilgå den nye app mandag den 13. november kl. 9.00.

Hvorfor skal IT-systemet skiftes?
Der er mange fordele ved at skifte IT-system. Vi mærker alle hvor hastigt IT og teknologi udvikler sig, og vi skal selvfølgelig følge med, og fremtidssikre den gode a-kasse drift.

Særligt handler det om, at det nye IT-system er et samarbejde mellem 5 a-kasser. Det betyder, at vi deler udgifter til udvikling, og kan sparre og hjælpe hinanden med at finde de bedste løsninger, når der f.eks. kommer ny lovgivning, der kræver en ændring i vores IT-systemer.

Hvordan kommer det til at se ud?
Det er først, når du er logget ind på hjemmesiden med MitID, at der sker forandringer. Her vil du opleve, at det ser anderledes ud, men vi sørger for at gøre det så let som muligt for dig at navigere i. Vi optimerer løbende, og du er altid velkommen til at give os feedback.

Vi glæder os til at vise jer det nye system, og beklager ulejligheden.