Forside Nyheder og aktuelt Nye veje som lærer?
27. september 2022

Nye veje som lærer?

Ønsker du at give din karrieremæssige trivsel som lærer et eftersyn? Føler du dig fastlåst, eller oplever du frustrationer i dit arbejde og dine arbejdsopgaver? Trænger du til indsigt og værktøjer til at komme videre? Er du i tvivl om, hvordan du bruger dine kompetencer i et brancheskift?

Deltag i en workshop med andre i et fagligt, trygt fællesskab, hvor du kan lade dig inspirere af og dele med andre i samme situation.

Workshoppen er både for dig, der er i job, jobsøgende eller sygemeldt.

Vi skaber et trygt, fortroligt og reflekterende rum, hvor vi arbejder med dine og de øvrige deltageres udfordringer og ønsker i arbejdslivet gennem små individuelle øvelser. Vi sætter fokus på dine handlemuligheder og arbejder med, hvordan næste skridt i arbejdslivet kan se ud.

"Mange af vores medlemmer ønsker at gå nye veje eller gå de samme, men på en anden måde. I denne workshop faciliterer vi et refleksionsrum, hvor nye muligheder måske åbner sig i samværet med andre i samme overvejelser," fortæller job- og karriekonsulent Christina Ejby.

Workshoppen faciliteres af job- og karrierekonsulenter Helle Præstmann Heftholm og Christina Ejby.

Der er 12 pladser på hver workshop. Varighed: 2 ½ time

Lyder det som noget for dig, kan du melde dig til her.