Gå til indhold

Seniormedlemskab

Du er altid velkommen til at blive i Lærernes a-kasse efter, du har nået pensionsalderen. Det hedder et seniormedlemskab. Et seniormedlemskab giver dig mulighed for at gøre brug af vores talrige tilbud og spændende arrangementer.

Fordele

Som seniormedlem har du ikke ret til ydelser fra a-kassen. Et seniormedlemskab giver dig muligheden for at bevare tilknytningen til dit fag og arbejdsmarkedet.

Et seniormedlemskab er relevant for dig, der er nået folkepensionsalderen, men ikke ønsker at trække dig fra arbejdsmarkedet endnu. Du kan gennem dit medlemskab hos os få fri adgang til vores aktuelle workshops og spændende arrangementer, som LærerTalks.

Hvordan?

Hvis du vil være seniormedlem, skal du sende os en besked senest den måned, du når din folkepensionsalder. Dit kontingent vil kun være 107 kr. (2024) pr. måned.

Hvis du ikke ønsker at være seniormedlem, bliver du automatisk udmeldt, når du når din folkepensionsalder. Du vil blive opkrævet almindeligt kontingent indtil udgangen af den måned, hvor du har fødselsdag og når din pensionsalder.