
Lærertalks 2023
Igen i år inviterer vi til Lærertalks, og vi glæder os til at byde jer indenfor når vi inviterer til 5 aftener med 5 forskellige gæster på scenen, der hver især giver deres take på aktuelle emner indenfor undervisning og lærerfaglighed.
Tilmeld dig
Vær med både fysisk og online
Alle 5 talks foregår på et fedt venue, hvor vi byder på et glas og lidt at spise. Har du ikke mulighed for at deltage fysisk, sørger vi for at livestreame alle 5 talks i god kvalitet, så du kan være med til alle de talks, du har lyst til.
Du er velkommen til at tage dine venner, familie eller kollegaer med - også selvom de ikke er medlem af Lærernes a-kasse.

Peter Lund Madsen
Tema: Den stressede hjerne
Den anerkendte forfatter, hjerneforsker og TV- og radiovært Peter Lund Madsen, har gennem mange år givet os en forståelse af hvordan menneskehjernen fungerer, og hvordan den har udviklet sig.
I årets første LærerTalks stiller vi skarpt på vores hjerner, og vores forhold til stress, uanset om det er i klasselokalet, lærerværelset eller i det private.
Det er med garanti for, at vi lærer noget nyt, for med udgangspunkt i en medicinsk tilgang til nervesystemet, symptomer og langvarige efterfølger af stress, giver Hjerne-Madsen et indblik i vores hjernekapacitet, og hvordan og hvorfor stress opstår - og vigtigst af alt, hvordan vi håndterer den.
Det bliver mindblowing.

Emilia Van Hauen
Tema: Forstå fremtiden gennem dine elever
Kultursociolog, foredragsholder og forfatter Emilia van Hauen bruger sociologien til at forstå de følelser, som både hun og de fleste af os går rundt og har. Nu deler Van Hauen ud af sin viden om sociale tendenser og vigtigheden af de moderne fællesskaber.
Van Hauen griber sit publikum med humor og vidensformidling i verdensklasse, når hun fortæller om fremtidens generationer, elever og undervisere. Så vær med, når vi inviterer til LærerTalks med fokus på hvordan vi bedst møder udviklingen i samfundet og arbejdsmarkedet, så vi kan få en bedre forståelse af fællesskab og hinanden, både som mennesker, organisationer og samfund.

Lene Tanggaard
Tema: Kreativ læring i fællesskabet
Hvordan arbejder man kreativt, og hvordan skal man starte?
Professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard forsker i kreativitet og læring, og er bl.a. medforfatter til bestselleren "I bad med Picasso - Sådan bliver du mere kreativ".
Lene Tanggaard er en anerkendt forskningsformidler, og har gjort det til sin mission at formidle videnskab til praksis. Når vi inviterer til LærerTalks i Kolding, gør Tanggaard os klogere på de topografiske og materielle aspekter af kreativitet, med afsæt i en grundforståelse af psykologiske processer.
Vær med når Lene Tanggaard gæster scenen til LærerTalks, og måske bliver du klogere på din egen kreativitet, for som Tanggaard siger: "Vi ved først, at vi er kreative, når vi har været det".

Mathilde Falch
Tema: Lad os nedbryde tabuerne
Musiker og SIND- ambassadør Mathilde Falch har i mange år haft fokus på at give en stemme til psykisk sårbare, misbrugere og pårørende.
Med råstyrke og et utroligt nærvær, gæster hun scenen til LærerTalks med en livsbekræftende og musikalsk talk, hvor hun deler generøst ud af sin erfaring med komme igennem nogle af livets hårdeste kampe.
Med fokus på at udruste både undervisere og pårørende til at give en hjælpende hånd, når der er brug for det, fornyer Mathilde Falch vores perspektiver på at nedbryde tabuerne om psykisk sårbarhed og misbrug. Hun fortæller om modet til at kæmpe for ikke blot at komme over på den anden side, men også en bedre fremtid for alle dem, der ser sig selv i Mathildes eget liv.

Glenn Bech
Tema: Hvad gør vi med fællesskabet?
Psykolog og forfatter Glenn Bech modtog sidste år Politikens Litteraturpris for sin bog, "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet". Udgivelsen er beskrevet som et indigneret, selvudleverende og ømt manifest, der rører et væld af temaer som klasseskam, seksualitet, repræsentation, moralisme og meget andet.
Bech er en modig og passioneret forfatter og foredragsholder, der formår at brænde alle illusioner om lige muligheder ned, og taler ud fra hans egne, personlige erfaringer i klassesamfundet.
Med Glenn Bech som gæst til LærerTalks, bliver sammen bedre til at reflektere over vores egen rolle i fællesskabet, gøre op med behovet for tilpasning, og stille skarpt på samfundet og menneskerne omkring os - både på dem der altid får taletid, og dem, der aldrig har følt sig berettiget til en stemme.
"LærerTalks er et virkelig godt initiativ og giver mulighed for at komme til oplæg sammen med kollegaer, hvor vi efterfølgende kan få nogle pædagogiske diskussioner. Gerne flere Lærertalks, tak!"
Rikke, lærerstuderende og deltager på Lærertalks 2022
Var du med sidste år?
Her kan du se, hvor fedt det var sidste år. Tak til jer der var med til LærerTalks 2022!