Jobsamtale

Tillykke! Du er blevet inviteret til jobsamtale. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for gode råd eller vejledning til en kommende jobsamtale. Vi tilbyder også workshoppen, Jobsamtalen, hvor du på bliver klædt på til kommende jobsamtaler. Ellers kan du læse med her, hvor vi har samlet en lynhurtig guide til dig, der snart skal til jobsamtale.

Før samtalen

Målet for en jobsamtale er for dig og arbejdsgivere at finde ud af om, du er et match for jobbet, men også om jobbet er det rette match for dig.

På dit CV og din ansøgning har arbejdsgivere fået afklaret dine erfaringer og kompetencer. Nu skal de også lære dig at kende samtidig med, at de får en forståelse for, hvor præcis dig og dine kompetencer er det rigtige match for jobbet. Derfor er det vigtigt, at du forbereder dig inden din næste jobsamtale.

Der er mange måder, du kan forberede dig på til en jobsamtale. Det er vigtigt, at du har læst godt op på arbejdspladsen og stillingsbeskrivelsen. På den måde kan du nemt fortælle til jobsamtalen, hvorfor du passer godt ind på arbejdspladsen, men også i stillingen. Her kan du både tage udgangspunkt i dine faglige erfaringer og kompetencer, men også hvordan du som person passer godt ind.

Du skal derfor også være klar på at fortælle om dig selv og svare på spørgsmål. Det kan for eksempel være:

  • Hvorfor har søgt denne stilling?
  • Hvordan er du som kollega?
  • Hvad lægger du vægt på i team samarbejde?
  • Dine stærke og svage sider både fagligt og personligt
  • Hvordan håndterer du konflikter?
  • Hvordan håndterer du forældresamarbejde?

Tænk også gerne over, hvad du gerne vil spørge dem om. Det kan for eksempel være:

  • Spørgsmål til dit kommende team og deres samarbejde
  • Spørgsmål til dine arbejdsopgaver
  • Spørgsmål til din kommende leder og dennes lederstil
  • Hvorfor er denne stilling ledig?

Til jobsamtalen

Det er en selvfølgelighed, at du repræsenterer dig selv godt til din jobsamtale. Veludhvilet, velklædt og velforberedt.

5 hurtige til at starte din samtale og vise du kan tage styringen med:

  • Fortæl om dig selv. Hav en kort tale forberedt på cirka 1 minut, som dækker det vigtigste de skal vide om dig. 
  • Hvorfor har du søgt denne stilling? Fortæl om hvorfor, du var motiveret til at søge den specifikke stilling.
  • Fortæl hvorfor du har søgt hos den specifikke arbejdsgiver og hvorfor du passer ind.
  • Beskriv kort dit sidste job og dine tidligere erfaringer.
  • Fortæl om dine stærke og svage sider både fagligt og personligt.

Husk at drage konkrete eksempler ind gennem hele præsentationen af dig selv, men også videre i jobsamtalen. Giv eksempler på, hvordan dine specifikke kompetencer kan sættes i spil i dit kommende job både i sociale og faglige situationer. Det kan for eksempel være gode erfaringer med teamsamarbejde, og hvordan du vil videreføre det i dit næste job.

Og vær ikke bange for at lade din personlighed skinne igennem til jobsamtalen. Vis dem hvem du er, og hvad du brænder for.

Hav gerne en notesbog og en kuglepen med, så du kan notere dig eventuelle spørgsmål undervejs i samtalen.

Få stillet de spørgsmål, som du har forberedt hjemmefra. Vær klar på alle slags spørgsmål fra intervieweren – også de kritiske. Her er det også vigtigt, at hvis de spørger ind til dit gamle arbejde, at du ikke forholder dig kritisk. Her kan du i stedet fortælle om, hvilke kompetencer det har givet dig med, og hvordan du kan bruge dem i fremtiden.

Bliver du stillet et spørgsmål, hvor du er i tvivl om, hvad du skal svare, skal du ikke være bange for at spørge ind til, hvad intervieweren mener. Bliver du spurgt ind til for eksempel en specifik case, du skal forholde dig til, er der ikke nødvendigvis en korrekt løsning. Tag dig tid til at reflektere og tænke over forskellige måder, du kunne finde på, at løse casen på.

Et godt tip hvis du er nervøs til samtalen, er at påtale det. Her kan du understrege, at du er nervøs, fordi du synes jobbet er perfekt til dig eller det betyder meget for dig.

Efter jobsamtalen

Selv hvis du ikke får jobbet, kan du lære meget af selve jobsamtalen. Det er en fordel for dig, hvis du får feedback fra dem, du har været til samtale hos. Spørg både ind til feedback på dig selv og hvorfor, du ikke er blevet valgt til jobbet. Bed dem om konkrete eksempler. Spørg ind til den person, som de har valgt at ansætte, og hvorfor de er blevet valgt.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for feedback på en jobsamtale eller booke en workshop om Jobsamtalen. 

Book workshop